Fremtidens kontor

Læs om de nyeste tendenser indenfor kontorlokaler og søg efter kontorlejemål i nogle af landets mest eksklusive og moderne kontorhuse.

Flot ny erhvervsejendom i Glostrup

Denne erhvervsejendom byder med sin placering på hjørnet af Roskildevej og Vibeholms Allé på en meget eksponeret og strategisk beliggenhed med kort afstand til den kommende Priorparken S-togsstation og en direkte forbindelse til Roskildevej og Motorring 3. Erhvervsejendommen forener funktionalitet og bæredygtighed i et enkelt og moderne arkitektonisk helhedsgreb.

Erhvervsejendommens hovedindgang er placeret ved husets vestfacade, hvor der er optimal mulighed for af- og påsætning samt placering af 20 p-pladser på terræn i umiddelbar nærhed. En nedkørselsrampe syd for huset giver adgang til p-kælderen med plads til 149 biler. Fra p-kælder er der via trapper og elevatorer adgang til erhvervsejendommens reception. Syd og øst for huset etableres køreveje med 23 p-pladser på terræn.

Via trapper og ramper i den hævede base ankommer man til erhvervsejendommens reception i stueetagen, hvor ovenlys og lysgårde visuelt og fysisk kobler ankomstniveauet med den hængende taghave på 1.sal. Over stueetagens samlende funktioner er placeret 3 ”normaletager” med fleksibel mulighed for indretning af storrums- og cellekontorer organiseret omkring husets indre haverum.

Husets facade integrerer ønsket om, at facaden skal kombinere krav til udsmykning med tekniske udfordringer som solafskærmning og ventilation og  imødekommer de skærpede krav til varmetab i fremtidens erhvervsejendomme.

Facadeåbningerne trækkes op forbi facadebjælkerne, således at dagslyset kastes længst muligt ind i rummene. Dette betyder, at behovet for kunstig belysning minimeres, hvilket har stor betydning for den samlede varmeudvikling i huset, og hermed også for kølebehovet. Endvidere vil det have en gunstig indflydelse på erhvervsejendommens samlede energiramme.

Brugen af naturlige materialer – inde som ude - der blot patinerer og bliver smukkere med tiden sikrer et minimum af vedligehold.

Klik nedenfor, hvis du ønsker at læse mere om erhvervsejendommen og bestille information.

  Læs mere om erhvervsejendommen 

Data for erhvervsejendommen

Areal: 500 m² til 12.044 m²
Årlig leje pr. m² 1.150 kr.   1.250 kr.
Årlig drift pr. m²: 100 kr.    
Årlig leje: 575.000 kr. til 15.055.000 kr.
Årlig drift: 50.000 kr. til 1.204.400 kr.
Årlig leje & drift: 625.000 kr. til 16.259.400 kr.

Billede af erhvervsejendommen

  Se flere billeder af erhvervsejendommen

 

Andre erhvervsejendomme

Klik nedenfor, hvis du ønsker at se en liste over øvrige ledige kontorlejemål i området.

  Kontorlejemål i Glostrup